Musiklærerens møde med ADHD, autisme og særlige behov
Dette efteruddannelseskursus er til musikskolelærere og øvrige musikundervisere, der ønsker at styrke deres kompetencer i arbejdet med børn og unge med mentale diagnoser og redskaber til at møde elever særlige behov.
Du vil bl.a. lære om:
- Læring om mentale diagnoser hos børn og unge (ADHD, autisme, angst mv.) og hvordan du kan skabe en undervisningsform der virker og inkluderer alle.
- Praktiske metoder til differentiering og struktur i undervisningen.
- Kommunikation og relations arbejde med elever med særlige behov.
- Konkrete øvelser og musikalske aktiviteter, der styrker deltagelse og trivsel.
- Underviserens egen stresshåndtering.
- Refleksion og erfaringsudveksling med andre undervisere.
- Alle kursister får et trykt kompendium på dagen.
Program
Gennem en hel dags undervisning vil du få viden om pædagogiske strategier, kommunikationsformer og konkrete tilgange, der kan fremme tryghed, motivation, inklusion og læring i undervisningen, samtidig med, at du som underviser lærer afprøvede metoder til at undgå at du går stresset hjem fra en undervisningsdag.
Underviser
Kurset ledes af Sisse Tomczyk, erfaren musikpædagog, som har specialiseret sig i undervisning til børn/unge med mentale diagnoser og særlig behov og i at skabe inkluderende undervisningsmiljøer med fokus på det enkelte barns styrker og behov.
Tid og sted for kurset
Dato: 25. september 2026
Tidspunkt: Kl. 10-16.00
Sted: DMF's kontorer, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N
Pris for medlem: 1200 kr.
Pris for ikke-medlem: 2400 kr.
Tilmeldingsfrist: 18. september 2026
Tilmelding
Du tilmelder dig på denne side ved at klikke på 'Begynd tilmelding'.
