Andet

Kom med på Songwriters Summit 2022

Hvis du er sangskriver og medlem af DMF København har du muligheden for at komme med på en enestående tur til det smukke Berlin, hvor du i en hel uge kommer til at dykke ned i sangskrivning, tekstarbejde, co-writing, internationalt samarbejde og koncertkulturen i Tyskland.

Hver år arrangerer DMF København sangskriverkurset Songwriters Summit i Berlin. Her tager en gruppe unge up and coming singer/songwriters til afdelingens lejlighed i Prenzlauer Berg for at skabe musik i fællesskab med Berlin-baserede musikere.

”På turen kommer man til at skrive virkeligt mange sange på kryds og tværs med de andre deltagere, og de fleste oplever en stor udvikling og inspiration ved at arbejde på den måde,” fortæller Martin Buster Bastiansen , der sammen med Stine Klingsten står for at arrangere og afholde sangskriverugen i Berlin.

Der er stadig pladser ledige på den kommende tur i uge 12, og du kan læse mere om ansøgning og indhold her.