KV25: Partierne vil styrke musiklivet – både for musikere og børn  

Der er bred enighed på Rådhuset om, at kulturen i København skal prioriteres højere på konkrete områder – både når det gælder musikere og børn. Men vejene dertil er forskellige, særligt når det kommer til den kommunale musikskole, hvor hensyn til andre aktører også skal tilgodeses, mener flere partier.  

Når københavnerne går til kommunalvalg den 18. november, er der blandt de nuværende fem største partier på Rådhuset – EL, S, K, SF og R – enighed om, at styrke musiktilbud til børn og unge samt finde flere midler til honorarstøtten.  

Selv om partierne har forskellige tilgange til, hvordan det skal gøres, er der en fælles erkendelse af, at kulturen i hovedstaden skal løftes – både for de professionelle musikere og for de børn, der mangler adgang til musikundervisning. 

Hvor de hver især står henne, kan du blive klogere på her. 

Enighed om at sikre musikerne jobs og fair løn 

Efter Statens Kunstfond besluttede at forhøje honorarstøtten med 20 procent til 3.150 kr., mangler Københavns Kommune cirka en million kr. årligt for at kunne afvikle det samme antal koncerter som tidligere.  

Et problem, der endnu ikke er fundet en varig løsning på, men hos Rådhusets fem største partier er der samstemmende opbakning til, at man i kommunen finder pengene. 

Hos Enhedslisten siger medlem af Kultur- og Fritidsudvalget samt Musikudvalget Frederik Kronborg, at der allerede er taget de første skridt: 

”Det er godt med bedre løn til musikerne, men jeg er også enig i den kritik, der har været af, at man med den højere takst vil få færre koncerter. Derfor ser jeg det som en bunden opgave for den kommende Borgerrepræsentation at finde de penge, der mangler, så vi som minimum kan få det samme antal koncerter.” 

Han fortæller, at Kultur- og Fritidsudvalget allerede har fundet cirka 300.000 kroner, men at der stadig mangler omkring 700.000 kroner for at få budgettet til at hænge sammen. 

Også hos Radikale Venstre er der opbakning til at finde flere penge. Spidskandidat Christopher Røhl siger: 

”Her giver det mening at se på, om vi kan afsætte flere penge, så der kan afvikles det samme antal koncerter som tidligere men til den nye sats.” 

Tror på et flertal 

Fra SF lyder en lignende melding. Medlem af Børne- og ungdomsudvalget Rasmus Steenberger siger: 

”Vi skal opretholde det samme serviceniveau, altså det samme antal koncerter som tidligere, og det tror jeg også på, at der vil være et flertal for i kommunen efter valget. Vi vil i hvert fald gerne støtte det.” 

Også Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti støtter et løft af den kommunale medfinansiering. 

”Det er ærgerligt, hvis en hævning af beløbet giver færre koncerter,” siger Niels Bjerrum (S). 

”København har et stort og levende kulturliv, og hvis vi fortsat vil have det, skal folk også kunne af leve af deres kunst,” siger Niels Peder Ravn (K). 

Mere musik til byens børn 

Et andet centralt tema, som samler partierne, er ønsket om en stærkere og mere lokal forankret musikskole. Om løsningen udelukkende er den kommunale musikskole, er der dog forskellige syn på. 

”Sammenlignet med, hvor jeg er vokset op i Slagelse, er udbuddet af kulturtilbud til børn og unge i København pivringe,” siger SF’s Rasmus Steenberger.  

Han er dog ikke sikker på, at det nødvendigvis skal være den kommunale musikskole, der står for nye og flere musikalske tilbud. Det kan også være andre kommunale aktører, for mest afgørende er det, at det giver mening lokalt, mener han. 

Også Radikale Venstre ser behov for flere lokale tilbud. Christopher Røhl siger: 

”Vi ønsker mere kultur til byens børn, hvor det at gå til musik er et reelt alternativ til sport eller at sidde foran en skærm. Og det kræver tilgængelighed. Så når vi skal sætte vores fokus, så er det på at få bygget Københavns Musikskole op med flere lokalafdelinger.” 

Hos Enhedslisten peger de på, at det er en vision, der i høj grad handler om prioritering: 

”Alle børn skal kunne gå til musik i deres nærområde, og politik er nogle gange så simpelt, at hvis det kræver flere penge, så må vi finde de penge. Det samme gælder, hvis der er lange ventelister – så må vi ansætte flere musiklærere,” siger Frederik Kronborg. 

Hensyn til private aktører 

Hos Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti er der også opbakning til et løft. Niels Bjerrum (S) fremhæver, at det med ham som fortaler for nylig blev besluttet at styrke Københavns Musikskole i to bydele, men at udvidelsen skal ske med hensyn til de private aktører.  

”Årsagen til, at Københavns kommunale musikskole ikke fylder på samme måde som i mindre byer, er, at der er private aktører, der løfter en del af opgaven, og som vi skal tage hensyn til. Men den kommunale Musikskole kan sagtens blive større,” siger han. 

Niels Peder Ravn (K) mener, at der skal investeres langt mere: 

”Vi bruger for lidt penge på det, og det er for ringe, at vi eksempelvis kun bruger en tiendedel af, hvad de bruger på musikskolen i Stockholm.” 

Han foreslår også at åbne flere af byens eksisterende musiklokaler: 

”Både private aktører og den kommunale musikskole bør kunne bruge lokalerne i stedet for, at det hele samles i Kødbyen.”