Tour de branche - Live (vol. 1)
Vil du også blive klogere på, hvordan du bedst pitcher dit projekt til et venue? Eller er du interesseret i at få kendskab til nogle af de spændende venues og agenturer som holder til i København? Så er Tour de Branche - Live noget for dig!
Tour de Branche er en eventrække, hvor vi besøger forskellige aktører i den danske musikbranche. Eventrækken forsøger at belyse den bredde og de muligheder, der er derude - og sammen håber vi, at vi kan gøre det lidt mere tilgængeligt at etablere sig i branchen.
Til dette tredje event i rækken skal vi møde Hotel Cecil, All Things Live og Sierra79.
Tour de Branche har tidligere haft følgende stops: Tour de Pladeselskab, vol. 1 og 2.
Program:
10.45-11.00: Ankomst hos Hotel Cecil
11.00-11.15: Velkomst
11.15-12.00: Oplæg v. direktør Jesper Majdall
12.00-12.15: Spørgsmål
12.15-12.30: Rundvisning i huset
12.30-13.00: Pause m. snacks
13.00-14.00: Oplæg v. agenter fra All Things Live og Sierra79
14.00-14.30: Spørgerunde og afrunding
14.30-15.00: Netværk og tak for i dag
Tilmelding:
Arrangementet er gratis for alle, men kræver tilmelding. Du tilmelder dig via linket til højre på siden.
Arrangementet er også for dig, der ikke er medlem hos Dansk Musiker Forbund.
Tilmeldingsfrist: 30. marts 2025
Forplejning
Vi serverer ikke frokost, så du skal selv medbringe en madpakke. Der vil til gengæld være kaffe og sodavand, og snacks i pausen.
Find vej
Hotel Cecil ligger på Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København. Niels Hemmingsens Gade forbinder Gråbrødre Torv og Strøget ved Storkespringvandet. Hotel Cecil er i gåafstand fra metroforbindelser som Gammel Strand og Nørreport.
Kommende arrangementer
Datoer for næste stops med Tour de Branche offentliggøres løbende her på hjemmesiden.
Hvem står bag Tour de Branche?
Tour de Branche er lavet i samarbejde mellem DMF Vækst og DMF Hovedstaden og er støttet af Tuborg Fondet.