Hos DMF Hovedstaden har vi et fantastisk eventlokale med store vinduer og højt til loftet.
Lokalet er ideelt til dig, der skal holde møder, workshops, musikarrangementer, oplæg, events og meget mere.
Lokalet er beliggende på Sankt Hans Torv 26, i hjertet af København. Det ligger placeret med udsigt ud til torvet, der gør det dejligt lyst og åbent.
Passer lokalet til dit arrangement?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os, så tager vi en uforpligtende snak ud fra dine drømme og behov.
Har du brug for at se lokalet, for at se om det er det rigtige match, så send os en mail på booking.hovedstaden@dmf.dk. Det er muligt at se lokalet efter aftale inden for vores åbningstider, mandag til fredag mellem 10.00-14.00.
Læs meget mere under vores FAQ og send os en forespørgsel via nedenstående link, så vender vi retur hurtigst muligt!
Hvad kan lokalet bookes til?
Hvilke arrangementer kan du booke lokalet til:
- Du kan afvikle workshops, oplæg, debatarrangementer eller kurser, du udbyder via din egen virksomhed
- Musikarrangementer - fx releasekoncerter, showcases, lytte-cafeer, camps samt andre mindre formater, du drømmer om
- Faglige møder, bestyrelsesmøder
- Netværksarrangementer
- Arrangementer i samarbejde med aktuelle organisationer
Listen er ikke udtømmende. Er du i tvivl om, om dit arrangement passer til lokalet, så send os en mail på booking.hovedstaden@dmf.dk
Skal vi samarbejde?
- Hvis du står og har en idé til et medlemsarrangement, du tænker ville være sjovt at lave i et samarbejde, så send os endelig en mail, så er vi klar til at hjælpe dig med din ide!
- Hvis vi laver et samarbejde, laver vi en unik aftale ud fra, hvad der er muligt
Hvilke arrangementer kan du ikke booke lokalet til?
- Offentlige musikarrangementer med entré
- Private sociale arrangementer
Hvem kan bruge lokalet?
- Medlemmer
- Interesseorganisationer med tilknytning til musikbranchen
- Aktører med tilknytning til musikbranchen
- Samarbejdspartnere
Booking af lokalet i en længere periode
Har du tilbagevendende arrangementer og har du i den forbindelse brug for et lokale i en længere periode?
Du kan booke lokalet til fast brug i op til 6 måneder ad gangen. Du kan for eksempel afvikle følgende arrangementer over en længere periode:
- Møder
- Bestyrelsesmøder
- Workshops eller kurser
Pris og rammer fastsætter vi sammen. Ved fast leje betales desuden et depositum.
Send din forespørgsel til booking.hovedstaden@dmf.dk
Forplejning
Ønsker du forplejning til dit arrangement?
Vi tilbyder forplejning i forbindelse med dit arrangement. Når du booker lokalet med forplejning, er det inklusiv klargøring og oprydning. Hvis du ønsker opfyldning og service under arrangementet, skal det aftales på forhånd.
- Kaffe, te, snacks, frugt og vand/sodavand
- Forplejning koster 500 kr. pr. 10 personer
- Forplejning skal bookes på forhånd og aftales forud for arrangementet
*Allergener og særlige ønsker til mad aftales via mail
Aflysning og depositum
Depositum:
- Der er ikke et depositum, når du booker lokalet i forbindelse med enkeltstående arrangementer. Når du booker lokalet, betaler du den fulde pris forud for brugen af lokalet. Det fulde beløb skal være betalt senest 7 dage inden dit arrangement
- Der fastsættes et depositum i forbindelse med booking af lokalet over en længere periode. Depositummet fastsættes afhængigt af periodens længde
Aflysning:
- Aflyser du uden for 72 timer, får du det fulde beløb tilbage
- Aflyser du inden for 72 timer, betaler du fuld pris
Tekniske specifikationer
Lydudstyr
- 2x RCF EVOX J8 (højtalere)
- Alto TrueMix 600 (mixer)
- XVive U3 Microphone (Wireless system)
- 4x MiPro trådløse mikrofoner
- Rackmodtager til MiPro trådløse mikrofoner
- Soundcraft Signature 12 MTK (mixer)
Mødeudstyr
- Yeaklink 65" meeting board (skærm/whiteboard) med tilhørende mikrofon og kamera. Skærmen har forskellige funktioner, der løfter dit online møde
- Langbord med 16 pladser. Det er muligt at lave andre bordopstillinger og stoleopstillinger med plads til flere personer