Henrik Jansberg i Kulturmonitor: "Kulturen kan styrke vores demokrati, hvis ellers vi bruger den ordentligt"
I en tid, hvor demokratiet står over for massive udfordringer – fra politisk polarisering til faldende tillid til vores institutioner – er det afgørende, at vi finder innovative måder at styrke vores fællesskab på.
Én sådan måde er at investere i kultur. Musik, kunst og kreative fællesskaber er nemlig langt fra kun fornøjelser, men fundamentale byggesten i et stærkt demokrati.
Ny forskning fra EU viser, at kulturel deltagelse styrker demokratiet, fremmer sociale bånd og skaber modstandsdygtige samfund. Dette er ikke bare smukke ord – det er videnskabeligt dokumenteret.
Eksempelvis viser data, at en 1 procents øgning i kulturelt forbrug kan reducere hadforbrydelser med op til 20 procent. Unge med højt kunstnerisk engagement er 21 procent mere tilbøjelige til at stemme og deltage i frivilligt arbejde. Kort sagt: Når kulturen blomstrer, gør demokratiet det også.
Musikkens rolle som samlende kraft
Som forperson for Dansk Musiker Forbund Hovedstaden ser jeg hver dag, hvordan musikken bringer mennesker sammen.
Fra lokale koncerter til ungdomsprojekter er musikken et unikt rum for samvær, refleksion og forståelse på tværs af sociale og kulturelle skel. Men disse rum er under pres. For få ressourcer og ulige adgang til kulturaktiviteter truer med at lukke de døre, der ellers kunne samle os.
Det er en uacceptabel situation, som kun kan løses med målrettede politiske handlinger. Vi skal sikre, at kultur ikke kun er for de privilegerede, men for alle – uanset baggrund eller indkomstniveau.
Derfor hilser jeg også det nye kulturpas velkomment, der med 140 millioner kroner fra finansloven de kommende år skal uddeles til de 51.000 unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse.
Problemet her er dog, at det er svært at se, hvordan de kommunale institutioner skal spille ind i denne ordning, og hvordan vi får kunstnerne på banen. Det mangler der en klar køreplan for.
Konkret handling nu
Hvis vi ønsker at bruge kultur som et værktøj til at styrke demokratiet, ser jeg tre konkrete skridt, vi kan tage:
For det første skal vi øge støtten til kulturinstitutioner og projekter, der skaber inkluderende og overkommelige tilbud. Dette gælder særligt for musikmiljøer og lokale kunstinitiativer, som spiller en afgørende rolle i mange lokalsamfund.
For det andet skal alle borgere – uanset hvor de bor, og hvad de tjener – have mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter. Musikundervisning, gratis adgang til lokale arrangementer og ekstra støtte til udsatte grupper kan gøre en enorm forskel.
Sidst, men ikke mindst ved vi, at unge fra udsatte baggrunde har gavn af engagement i kunst og musik. Derfor skal vi investere i programmer, der styrker unges demokratiske deltagelse og sociale mobilitet gennem kultur.
Afgørende er det også, at vi som samfund forstår, at musikere og kunstnere ikke bare er underholdere; de er også demokratiarbejdere, der skaber rum for dialog, fællesskab og inspiration.
Men de kan ikke gøre det alene. Regeringen og kommunerne må tage ansvar ved at øremærke flere midler til kultur som en del af strategien for social sammenhængskraft.
Lad os ikke undervurdere kulturens kraft. Når vi investerer i musik og kunst, investerer vi i et stærkere, mere inkluderende og mere demokratisk samfund.
Det er nu, vi skal handle.
(Artiklen er bragt i Kulturmonitor d. 13. januar 2025)