»Kulturborgmesteren har fat i noget – men musikken må ikke blive en parentes«

I et debatindlæg i Kulturmonitor kommenterer DMF Hovedstadens forperson Henrik Jansberg på kulturborgmester Mia Nyegaards visioner  for kulturen i København.

Du kan læse debatindlægget med overskriften »Kulturborgmesteren har fat i noget – men musikken må ikke blive en parentes« her:

Kort før påske lancerede kulturborgmester Mia Nyegaard sine visioner for kulturen i København. Det var et fint oplæg med visioner for en kulturmetropol, men som hun selv skriver, så bokser hun stadig med at definere, hvad kultur egentlig er.

Derfor kunne man måske starte et andet sted, nemlig med at se på kunstnerne og kunsten som drivende for kulturen. Og huske på, at der i budgetter og forhandlinger skal sættes midler af til en kontinuerlig og rimelig honorering af disse personer. 

I DMF København repræsenterer vi musikken og musikerne, som er en af de store kunstarter, målt i antallet af tilskuere, lyttere og professionelle udøvere som arbejder fast eller som freelancere samt mængden af professionelle uddannelsespladser.

Og vi ser, at netop den professionelle musik ofte er under pres her i hovedstaden. Paradoksalt nok måske fordi musikken passer ind alle steder og udøves på alle niveauer - og man derfor ofte kommer til at overse de professionelle udøvere og skabere, når der skal tænkes økonomi, struktur og visioner.

I København er musikkens andel af kulturbudgettet nemlig forsvindende lille, særligt i betragtning af, at det nok er den kunstart, der udøves af flest. Og uanset, om vi taler musik for voksne, unge eller børn, så udgør investeringer i koncerter med professionelle i alle genrer, musikalske begivenheder eller musikskolen ikke meget i det samlede kommunale billede.

Men nu er der måske forandring på vej med kulturborgmesterens visioner, tør man håbe.

For ja, kultur skal være en del af byudviklingen, og det er bestemt visionært at tænke kulturen og ikke mindst kunsten ind, når nye områder skal bebygges og gamle områder fornyes. Men det er ikke nok med gode rammer, hvis indholdet ikke også tilgodeses, og her tænker jeg på miljøer af professionelle udøvere og skabere.

Der skal med andre ord også være råd til, at disse grupper kan udfylde rammerne kontinuerligt og ikke kun i anlægsfasen for så at blive tilsidesat, når kunsten skal praktiseres og blive en del af byens liv. Det har vi set for ofte i København.

Vi i DMF København ser derfor meget frem til at blive en del af de handletanke, som kulturborgmesteren netop har varslet, at hun vil nedsætte for at styrke kulturlivet i byen.

Vi ønsker nemlig ikke kun opbakning til den klassiske musiks vilkår, men også til folke- og verdensmusikken, jazzen, rocken, elektronisk musik og alle de andre genrer, for musikken er stor og mangfoldig, og det skal den også være her i hovedstaden.

I København har vi en kulturborgmester med visioner for kulturen, og vi har konturerne af, hvad der kan blive en kulturmetropol. I DMF København vil vi gerne bidrage til at hovedstaden også bliver en musikby. Og vel at mærke en musikby for alle, så musikkunst og -kultur integreres i visionen og planen, så den ikke bliver en parentes, når de store bevillinger til anlæg og store events er fordelt.

Du finder indlægget på Kulturmonitor..