Interview

Marianne Ernst Dam: "Jeg drømmer om en mere divers musikbranche"

Marianne Ernst Dam er sanger, sangskriver og producer - og månedens medlem i september. Til daglig arbejder hun som produktionsmanager på spillestedet Pumpehuset, og så udgør hun den ene halvdel af bandet Alpas Ave, som hun har med partneren Martin. Vi har taget en snak med den 29-årige musiker om livet som independent artist, forkærligheden for det melankolske og drømmen om mere diversitet i branchen.

Hvor længe har du været medlem af Dansk Musiker Forbund? 

Siden starten af maj 2024, så ikke i voldsomt lang tid.

Hvorfor blev du medlem af Dansk Musiker Forbund? 

Jeg havde brug for juridisk hjælp i forbindelse med en ansættelse.

Hvilken form for musik spiller du? Hvilken genre? Hvilke instrumenter? 

Jeg både synger, spiller klaver, lidt guitar samt producerer. Det musik, jeg laver, spænder fra elektroniske produktioner til semi-akustiske sange og bevæger sig hovedsageligt i alt-pop eller alternativ dark-pop genren (hvis den findes?). Jeg har (endnu) kun udgivet musik i mit hovedprojekt Alpas Ave, som jeg har sammen med Martin, der også er min partner privat. Jeg skriver teksterne, mens vi begge komponerer og producerer alle sange i fællesskab. Det er engelsksprogede sange, der har rod i personlige historier, men som ofte udfolder sig i alternative, fantasifulde universer.

Hvornår startede du med at lave musik?

Det gjorde jeg tilbage i 2015, hvor jeg gik på MGK i Kolding. Det hang mig langt ud af halsen at synge og spille de samme, gamle jazz-travere, og jeg mærkede et kæmpe behov for at udforske og finde min egen stemme i musikken. Så begyndte jeg at komponere ud fra klaver og sang, og lidt senere dykkede jeg ned i hele produktions-gamet.

Hvad arbejder du på for tiden?

Jeg står midt i et udgivelsesforløb med Alpas Ave, da vores debutalbum udkommer her d. 1 november. Vi selvudgiver, så det er et kæmpe arbejde - men også rigtig dejligt endelig at dele musikken med andre. Derudover arbejder jeg på lydsiden til en kortfilm, som min ven Nikolaj Fondt Salzwedell har skabt, mens jeg samtidig arbejder fuldtid på spillestedet Pumpehuset, hvor jeg er produktionsmanager. I slutningen af oktober starter jeg ligeledes op på Nørrebro Teater, hvor jeg skal være musiker i forestillingen Hvorfor Laver Vi Ikke Et Band. Det glæder jeg mig enormt meget til!

Hvad er din største succes/milepæl som musiker?

Det obvious svar ville være, at jeg i foråret var solist i den spritnye danseforestilling, Under Dybet, som Det Kongelige Teater opsatte i Operaen. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg sent vil glemme! Men på den lange bane er det de der små succeser, som for eksempel at jeg er nået til et sted, hvor det er blevet meget sjovere og lettere at lave musik. I starten var det at lave musik forbundet med meget frustration og stress, fordi jeg var så fokuseret på målet, at jeg ikke kunne nyde vejen dertil. Nu er det heldigvis blevet lettere og sjovere (de fleste dage)!

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om, at vi får en mere divers musikbranche. Det handler både om ligestilling i forhold til køn, etnicitet, alder osv. Men især også genrer. Jeg drømmer om, at alle dem, som sidder på magten - bl.a. radio og pladeselskaber - tør at satse på andet end kun dansksproget pop (lidt hårdt skåret). Det undrer mig, at der for eksempel ydes støtte til mange forskellige genrer, der i sidste ende ikke når ud til særlig mange mennesker, fordi nogle få mener, at det ikke er salgbart. Jeg kan ikke løbe fra, at den kommentar selvfølgelig også har rødder i en personlig forhåbning om, at jeg selv får succes med min musik og hermed et sundt og frugtbart liv som musiker - både kunstnerisk og økonomisk.

Er der noget bestemt, du ser frem til?

At udgive vores debutalbum, The Woman in Ashes, som udkommer d. 1 november 2024. Derudover glæder jeg mig enormt meget til at få mere tid til at lave ny musik!

Hvad lytter du selv til af musik? Hvad er dit yndlingsnummer og hvorfor?

Min musiksmag spænder forholdsvist bredt, men jeg er en sucker for mørke og melankoli - sådan er det bare, har jeg indset, haha. På det seneste har jeg skamlyttet live versionen af nummeret “Affection" af Black Sea Dahu, som bare rammer det helt rigtige sted. Ellers er det kunstnere som Fever Ray, James Blake, Moses Sumney, David Bowie (Black Star albummet), Kate Bush (50 words for snow albummet), Efterklang, Eartheater osv., som jeg elsker. Yndlingsnummeret er klart “A Case of You” i James Blakes version, som jeg altid vender tilbage til.

Har du et hemmeligt talent? Eller et andet fun fact om dig selv, som du har lyst til at dele? 

Jeg har haft fire heste og gået til ringridning som barn og tidlig teenager (vandt aldrig… Miv). Men det er sgu nok mest en fun fact for københavnerne, da det jo er en sport, der er lidt mere ‘almindelig' i Jylland, haha.