Rixon Thomas debuterer i Bayreuth

En spirende karriere 

Rixon Thomas kommer fra Australien, men har boet i Danmark i størstedelen af hans voksenliv. Han blev uddannet i 1996 med speciale i Obo og startede hans karriere i Sydney Symphony Orchestra. I Australien forelskede han sig i hende, der i dag er hans bedre halvdel. Hun kom fra Danmark og i 2005 rejste de til hendes hjemland, fordi han skulle til optagelsesprøve i Copenhagen Phil. 

Han var lige omkring 30 år, havde ingen opholdelsestilladelse og vidste ikke, hvilke chancer han havde, da han satte sig bag skærmen og begyndte at spille for optagelsesudvalget. 

Han fik jobbet og spillede i Copenhagen Phil fra 2005-2008. 

Hverdagen sammen i kapellet

I 2008 startede Rixon som den ene af de fem faste Oboister i Det Danske Kongelige Kapel, hvor han i dag spiller på Engelskhorn. 

De fleste dage følges han til Kapellet med hans kone, der også er fastansat i orkestre. Hun spiller på Bratsch. For mange er tiden på vej til arbejde ikke lig med kvalitetstid, men for dem er det tid sammen, hvor de får snakket og koordineret hverdagen med tre børn og to jobs i Kapellet: 

” Vi ville slet ikke se hinanden, hvis ikke vi arbejdede sammen. Vi har prøver om dagen, og forestillinger om aftenen - næsten hver aften. Vi har en ugentlig fridag, der ofte er mandag. Men jeg tror, det fungerer, fordi vi har en stor forståelse og rummelighed i forhold til hinandens arbejde og passion. Vi ved ligesom godt, at passionen er kompromisløs og at vi finder en løsning på det praktiske. Jeg tror det er derfor musikere passer godt sammen, fordi vi lever det samme liv.” 

Der er mange opsætninger, når man arbejder i Det Kongelige Kapel. Der er forskellige opsætninger på de forskellige scener, og derfor kræver det også lidt at få alle ender til at gå op, når både det praktiske skal spille og musikken skal spille på tværs af genre, opsætninger m.m.

”Der er ikke altid praktisk med børn, og vi har haft hårde perioder, hvor vi har måtte få tingene til at fungere frem for at spille. Men det gør kærligheden stærkere, og jeg ved ikke, hvad vi ikke ville kunne klare sammen.” 

Opkaldet der gemte på en ukendt drøm 

Hvert år samles Wagner-fans i Tyskland til den store Bayreuth Festival, hvor du kan opleve nogle af verdenens største operaer. Festivalen strækker sig over en hel måned, og de forskellige operaer opføres i Bayreuth Festival Theatre. Der er altid rift om billetterne, der er dyre og svære at få fat i.

”At blive inviteret til at spille i Bayreuth var aldrig noget, jeg havde drømt om. Det ville simpelthen aldrig ske. Tyskland har verdens bedste orkestre og mange fantastiske oboister. Så da jeg fik opkaldet, om jeg ville spille til opsættelsen af Tristan og Isolde under dette års festival, og om jeg ville spille 'Tristan-soloen' på scenen iført kostume, var min første reaktion, at de enten måtte være virkelig desperate, eller at der var sket et eller andet. Men der var ingen måde, jeg kunne sige nej til den slags tilbud.”

Planen var at hele familien skulle tilbringe juli i Sydney og besøge familien for første gang siden pandemien. De planer blev ændret, og forberedelserne til 10 intense uger i Tyskland begyndte. 

Oplevelsen på scenen

”Da første akt begyndte, havde jeg virkelig svært ved at holde mine følelser i ro. Det sus, det gav, da jeg så og mærkede publikum. Det var et intenst øjeblik - den smukke musik, min kone iblandt publikum og den storslåede oplevelse.”

Tristan-soloen er ikke ukendt stof, når man spiller på engelskhorn:

”Enhver der spiller på engelskhorn, kender den, da den er på pensum i alle auditions. Den er kendt for at teste ens udholdenhed, fordi den kræver, du kan spille i lang tid og variere meget.”

Men hvor en auditions ofte kun vare fire minutter, så er hele operaen omkring 3 timer lang. Både første og anden akt er begge over en time lange, og så kommer den store solo i tredje akt, der foregår på scenen. Det betyder mange skift, få pauser og meget udenadslære. 

”Det er en helt anden oplevelse at spille på scenen fremfor at sidde i orkestergraven omringet af dine kollegaer. Du skal pludselig ikke bare følge dine kollegaer, men I skal samarbejde på en anden måde og du skal være en karakter, publikum oplever som en del af historien, mens du spiller.”

En historisk opsætning i en historisk by 

Orkestergraven og akustikken i Bayreuth er meget unik. Wagner insisterede på, at publikum ikke måtte forstyrres af lysene på nodepultene, og derfor er orkestret  helt usynligt. Den overdækkede grav betyder, at lyden fra orkestret reflekteres tilbage på scenen, før den når publikum. Det giver en helt anden lydoplevelse – som jeg (red: skribent) også gerne vil opleve en dag! 

Akustikken er ikke det eneste magiske ved Bayreuth. Gangen til orkestergraven viser fotos af 150 års dirigenter, der har arbejdet her i Bayreuth:

"Man er omgivet af historien om denne episke musik og dens skaber. Spredt rundt i Bayreuth er der også mini-statuer (kun fire fod høje) af den store komponist med armene strakt ud, som om han dirigerede den sidste akkord. Det var en storslået oplevelse på alle måder” 

Støtten fra familien er afgørende

”Det har uden tvivl været en vild periode. Uden støtten fra familien havde det ikke lykkedes. Det er en stor kærlighedserklæring. Jeg drømmer måske om en lørdag eller søndag fri med Nina Simone på grammofonen”

- afslutter Rixon