Børn og unge viser selv vejen: Musik hjælper på deres trivsel


For nylig blev jeg opmærksom på en interessant grafik fra rapporten om Danskernes Fritidsvaner fra 2020. Den viser børn og unges valg af fritidsaktiviteter i forhold til, hvordan de oplever deres livstilfredshed. 

Når det gælder børn og unge med lav livstilfredshed, viser det sig overraskende nok, at sang og musik er det foretrukne valg af fritidsinteresse, efterfulgt af kreative aktiviteter.

Selvom undersøgelsen ikke kan pege klart på årsagen til denne sammenhæng, så er det tydeligt, at netop musik og sang er en aktivitet, som formår at nå ud til børn og unge der trives mindre godt. I mine øjne ligger der også en potentiel løsning på deres mistrivsel i det valg, de træffer. Vi bør i hvert fald reagere, hvis børn og unge selv oplever, at de får det bedre af netop sang og musik.

Musik er et sprog

For os, der beskæftiger os med børn og unges møde med musik, giver det god mening. 

Vi har set, hvordan musikken kan styrke selvværd og selvtillid hos de børn og unge, der nogle gange ikke trives. Musikken er i sig selv et sprog og kan danne rammen for et fællesskab med andre baseret på kreativitet, deltagelse og ejerskab.

Derfor rejser dette fænomen nogle værdifulde spørgsmål om musikkens og kunstens rolle som et mere terapeutisk redskab for denne sårbare gruppe.

Når sårbare børn og unge søger mod sang og musik, kunne det indikere, at denne kunstform fungerer som et tilflugtssted. Musikken kan tilbyde et sikkert rum, hvor følelser kan udtrykkes uden fordomme og dom. 

Det kan være særlig gavnligt for dem, der oplever en lav livstilfredshed, fordi det giver mulighed for at bearbejde og udtrykke deres følelser gennem melodier og tekster.

Kunsten kan skubbe på

Kunstneriske udtryksformer har gentagne gange vist sig at have terapeutisk effekt. I sammenhænge, hvor det at arbejde med kunst fungerer som en kanal til at håndtere stress, angst og andre følelsesmæssige udfordringer. 

Det at skabe noget – være det sig musik, tekst, malerier eller andre former for kunst – tillader en individuel udfoldelse og kan virke som en form for terapi, der hjælper med at lette byrden af livets udfordringer.

Det er derfor rimeligt at antage, at der ligger et stort potentiale i at opfordre børn og unge til at arbejde med kunstneriske udtryk. Det er ikke blot en form for underholdning, men en meningsfuld aktivitet, der kan styrke deres mentale velvære og øge livstilfredsheden. 

Ved at tilskynde til kunstnerisk udfoldelse kan samfundet altså investere i en positiv udvikling i disse børn og unges liv.

Behov for flere musikalske fællesskaber

I en tid, hvor mentale sundhedsudfordringer blandt børn og unge er stigende, er det derfor afgørende, at vi er villige til at se på alternative måder at støtte dem på. 

Lad os lytte til børnene og de unge, værdsætte og styrke betydningen af kunstneriske udtryk som en vej mod nye erkendelser, øget livstilfredshed og bedre trivsel.

Derfor bør vi give flere muligheder for kunstnerisk udfoldelse til netop børn og unge. For der mangler i dén grad musikalske fællesskaber lokalt, både i skolen og i fritiden.