Det vigtigste er kvaliteten af undervisningen

Da violinist Herbert Boersma blev færdiguddannet som solist i 2015, stod han som mange andre nyuddannede musikere med en udfordring. Hvor skulle han arbejde? Han søgte freelancejobs, faste stillinger og job som underviser på både kommunale og private musikskoler.

Men han havde svært ved at finde nok arbejde, og hans klassiske solistprofil skræmte tilmed en enkelt kommunale musikskole væk, fortæller han. For hvad skulle sådan en som ham der?

Men via private musikskoler lykkedes det ham at få undervisningstimer nok til at holde skinnet på næsen, og han gjorde sig i løbet af de næste par år nogle lærerige erfaringer. Med tiden kom han helt op på 55 elever om ugen fordelt på forskellige musikskoler inklusive flere kommunale. Men en del af eleverne var private elever, som han underviste i sit delte øvelokale på Amagerbro.

Det var heromkring, at ideen til at lave sin egen musikskole opstod, fortæller han. For hvorfor egentligt ikke?

”Jeg havde et lokale på plads, der var til at betale, og med gode råd fra en bekendt med forstand på forretning og tal, kastede jeg mig ud i det sammen med en cellist, som gerne ville undervise sammen med mig,” siger 36-årige Herbert Boersma.

Det var i 2018, og siden da har Musikakademi Amager, som musikskolen hedder i dag, i grove tal fordoblet sit elevtal hvert år, så der nu er 200 elever tilmeldt undervisning på fire lokalafdelinger spredt over byen, hvor der tilbydes solo- og holdundervisning samt småbørnshold, musikalske legestuer og børnekor.

Har tilpasset sig markedet

Som en del af den forretningsmæssige strategi havde Musikakademi Amager til at begynde med en bred vifte af undervisningstilbud i forskellige instrumenter, hvorefter de løbende skar de instrumenter fra, der ikke var efterspørgsel på, og koncentrerede sig om dem, der var bud efter.

Den strategi betød, at der på trods af coronapandemien i dag er økonomisk styr på forretningen, der - uden at være noget guldæg - løber rundt med løn til ham selv og de ni ansatte musikundervisere, fortæller han.

Og så er København et privilegeret sted at have en musikskole, fordi der er så mange dygtige musikere, forklarer Herbert, der selv underviser i violin, mens de øvrige ansatte underviser i bl.a. klaver, cello og guitar.

Dertil kommer det faktum, at København har landets mindste kommunale musikskole ift. indbyggertal, hvilket efterlader et marked med stor efterspørgsel på privat musikundervisning.

”Der er mange børnefamilier med økonomien og friværdien i orden, der gerne betaler den pris, det nu engang koster at gå til musik, når der er ikke noget kommunalt tilskud,” siger han.

Fokus på læringsmål

For Herbert er det mest afgørende ved at have sin egen musikskole, at han selv bestemmer over det faglige indhold og mål med undervisningen. Her har han fokus på faglige visioner og læringsmål på elevernes veje – noget han oplevede som værende tæt på ikke-eksisterende på de kommunale musikskoler, hvor han selv nåede at arbejde.

”Min skole er en skole i musik, og på samme måde, som man har klare mål om elevernes udvikling i matematik og dansk, så har vi det også i musikken. Det sætter krav til underviserne, og det sætter krav til forældrene. Men det er den måde, jeg gerne vil have undervisningen på og det virker,” siger han.

Det betyder, at underviserne har en tæt dialog med forældrene omkring øvning, og at underviserne skal arbejde målrettet med læringsmål.

”Det musikpædagogiske arbejde er meget vigtigt hos os, og vi har en høj faglighed, som vi sætter en ære i. At være underviser hos os er noget, man skal være stolt af, og man skal have passion for netop undervisningen,” siger han.

Stolt af at undervise

Og det at være stolt af at undervise er ikke nogen selvfølge, når det kommer til mange musikeres selvforståelse, fortæller han. Og ifølge Herbert starter devalueringen af det at undervise allerede på konservatoriet, hvor det bliver  omtalt som et second choice, man kun begiver sig ud i af nødvendighed.

Men sådan er det ikke på Musikakademi Amager, fortæller Herbert.

”Hos os er undervisning en passion, og jeg ansætter kun dygtige folk med en høj musikpædagogisk faglighed. Jeg ønsker at skabe en kultur, hvor det at være musikunderviser er noget, man er stolt af, og ikke blot et arbejde, man tager, når de andre planer ikke lykkedes,” siger han.

For Herberts eget vedkommende betyder det, at han gerne siger nej til musikerjobs, hvis de kommer i vejen for hans undervisning. For det er musikskolen, der kommer først, og det er den indstilling, kunderne betaler for.

”Vores fokus er på indholdet og kvaliteten af undervisningen. Den skal være høj, så vi har et produkt, folk gerne vil betale for. Det er kernen i forretningen og der, hvor vi kan skille os ud i forhold til andre aktører på markedet,” siger han.

Det med pengene

Herbert fortæller, at det at starte en virksomhed, der i sagens natur handler om at skabe omsætning og overskud, kan være noget af en udfordring for ham. Inden for kulturverdenen, forklarer han, er der nemlig ofte en nulsumstankegang, hvor det ofte er offentlige midler, der driver værket. Hvor fortjeneste nærmest er et fy-ord.

Derfor tog det ham også et halvt år at beslutte sig for, om musikskolen skulle være en forening eller en virksomhed, da han den startede op. Men i sidste ende stod han ved sine egne værdier og det, der driver ham, og valgte virksomheden. Han ville være iværksætter.

Men som både leder og kollega til sine ansatte, er det stadig svært for ham helt at finde det rigtige ben at stå på, når det handler om det at tjene penge og drive en forretning. For må man gerne tjene penge på andres arbejdskraft, når man er musiker? Må man gerne være iværksætter, når ens fag er at spille på violin? Må man godt sige højt, at penge også betyder noget?

Spørgsmål, der i alle andre brancher er nemme at svare på, men som stadig føles som tabu i nogle musikerkredse, fortæller Herbert.

Drevet af passion

”Jeg er drevet af passion for musikundervisning, men musikskolen er en forretning. I stedet for at udbetale løn til mig selv, har jeg løbende investeret næsten al fortjeneste i særligt markedsføring for at vækste virksomheden i håb om et fremtidigt afkast,” siger han.

Men kan man så ”bare” gøre som Herbert og starte sin egen musikskole? Herbert vurderer selv, at markedet godt kan bære flere musikskoler, og særligt har den geografisk placering meget at sige, fortæller han.

Det er nemlig afgørende, at der er nok børn og unge i området, der kan se fordelen i en musikskole tæt på hjem eller skole.

”Dertil skal man have et sted at undervise, der er til at betale, for driftsomkostningerne kan hurtigt fylde meget i budgettet,” siger han og uddyber, at man også skal være drevet at noget mere end bare at tjene penge.

”Man skal først og fremmest brænde for musikundervisning, og så alliere sig med nogen, der har forstand på forretning. Uden hjælp til økonomistyring og forståelse af drift, så går det ikke. I hvert fald ikke for mig,” siger han.