Endelig er der hul igennem – men lønnen er stadig lav

I bund og grund er tiden netop nu en glædens stund for jazzmusiker Pernille Bévort. Hun er aktuel med sit nye album, ”Bévort 3 Live 2020-2021”, der udkommer den 18 februar, og hun har samtidigt fået hul igennem på Spotify, hvor hun gennemsnitligt har over 62.000 lyttere og flere end 94.000 streams om måneden.

Det er en flot bedrift i et svært marked, hvor mange musikere drømmer og kæmper om at komme på de attraktive playlister, der kaster mange streams af sig. Succesen på Spotify betyder også, at hun nu bliver kontaktet af udenlandske radiostationer, der gerne vil spille hendes musik.

Men når talen falder på, hvor mange penge, det relativt høje antal streams kaster af sig, er smilet hos den erfarne musiker ikke så stort. Det er nemlig småpenge, forklarer hun. Og netop manglen på en ordentligt betaling har været et gennemgående tema i hendes karriere. Og det er ikke blevet bedre med tiden, fortæller hun.

”Det er på mange måder en speciel branche, vi er i som jazzmusikere,” siger hun og henviser til, at hun stadig får stort set det samme i løn for at spille et ’vellønnet’ job, som for 20 år siden.

”Reelt er lønnen endda blevet mindre, da de øvrige udgifter i samfundet er steget,” siger hun.

Tariffen er ikke til forhandling
Hun fortæller, at hun ofte oplever, at tariffen for jazzmusikere, der dags dato er på 2195 kr. inklusive feriepenge, er den løn, man kan få , når man spiller i de små jazzklubber, der udgør en stor del af hendes kunder. Take it or leave it.

”Der er ikke meget at forhandle om, og selv om jeg godt kan forstå, at de små jazzklubber ikke har ret mange penge, er det stadig en lav betaling,” siger Pernille Bévort, der i andre sammenhænge altid forsøger at forhandle prisen op fra tariffen, der som bekendt er en minimumsløn.

”Men jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg sidst har fået mere end 3500 kr. for et job,” siger hun.

Når hun forhandler pris, har hun en række argumenter, hun gerne bruger. Eksempelvis har hun gode erfaringer med at tydeliggøre over for folk, hvad de egentligt betaler for: At der i beløbet også indgår øvetimer, udgifter til udstyr, forsikring af udstyr og transport. Og at den erfaring, hun kommer med, også har en værdi.

”Det er ting, jeg slår på, når det er nødvendigt, og det er altid en forhandling, selv om de sidste par hundrede kroner,” siger hun.   

Holder udgifterne nede
Når det kan lade sig gøre for Pernille Bévort at leve som freelancer, skyldes det ene og alene, at hun bor billigt og ikke har de store faste udgifter. Men rimeligt er det ikke, siger hun.

”Det ville virkeligt hjælpe, hvis tariffen blev skruet i vejret, og der kom en ændring i den tilgang, folk har til musikeres værdi. Jeg er ofte blevet tilbudt de mærkeligste ting i stedet for løn for at spille eller holde et foredrag. Men jeg kan ikke betale mine regninger med en flaske vin,” fortæller hun.

Betale regninger, eller delvist i hvert fald, kan hun muligvis komme til, hvis antallet af streams på Spotify fortsætter med at stige. Derfor arbejder hun på at få sit navn bredt ud via PR-hjælp, hvor hun lige nu via JazzDanmark har fået bevilget en pose penge til at hyre PR-bureauet Jazzfuel.

Det har givet radio plays, fine omtaler i podcasts og jazzmagasiner rundt om i verden, som hun er glad for. Og måske kan det drive antallet af streams op på et niveau, hvor betalingen kan mærkes.

”Jeg elsker at spille musik, og jeg bryder mig egentligt ikke om at brokke mig over betalingen. Men den er lav, og jeg tænker tit over, hvordan unge musikere skal overleve i det her marked,” siger Pernille Bévort, der nu ser frem til at komme ud og spille igen, hvor hun bl.a. skal repræsentere Danmark ved Jazz Danmarks særlige Club Night på Jazz A-Head i Bremen den 30. april 2022.