Feather Mountain: Det var surrealistisk endeligt at kunne råbe ”Hva’ så, Roskilde?!”

Var det en god oplevelse at optræde?

Det var en fantastisk oplevelse. Roskilde Festival var enormt professionelle og behagelige at arbejde sammen med. Vi følte os i gode hænder fra det øjeblik, vi parkerede bilen og fik armbånd på. Publikum var voldsomme og tændte, selvom de måske ikke lyttede til metal normalt, og det var klart den mest energiske koncert, vi har spillet. Det føltes surrealistisk at gå på og endelig kunne råbe ”Hva’ så, Roskilde?!”

I har spillet sammen siden 2018 - hvor kender I hinanden fra?

Andreas (bas og growl) og Christian (trommer) er tvillingebrødre og har spillet eller sunget sammen, siden de var børn. Omkring 2013/2014 mødte de Mikkel (vokal) til en fest, og i 2018 blev Feather Mountain fuldendt med Jens. Jens fandt Feather Mountain gennem et opslag på Danske Guitarister på Facebook, hvor bandet ledte efter et fjerde medlem.

Hvordan og hvornår opstod visionen bag Feather Mountain?

Feather Mountain opstod af sig selv i takt med, at vi spillede og fandt ud af, hvad vi godt kunne lide. Vi er tiltrukket af at skabe musik, der kan omfavne metallens aggression og vildskab, men samtidig have både inderlighed og følsomhed. Vores musik er på den måde meget dualistisk, og det afspejles i alt, der har med bandet at gøre - måden vi optræder på, vores lysshow, vores artwork og selvfølgelig vores bandnavn.

Hvad er Roskilde Festival for jer?

Vi har været på Roskilde Festival rigtig mange gange, og for os er det en blanding af musik, lejrliv, lyse nætter, dåsemakrel, kærlighed og kæmpestore drømme. Vi håber på at optræde på Roskilde igen ifm. et tredje album, det ville være helt fantastisk.

Hvordan var oplevelsen af First Days og Emerging Artist Area?

Vi har kun positive ting at sige om First Days og Emerging Artist Area. Vi spillede på den første musikdag, og det virkede til, at publikum var sultne efter at komme ud og opleve live musik ved scenerne. Det fungerede rigtig godt med to scener, hvor der ikke var musik samtidig, så chancen for et stort publikum var optimal.

Det kunne selvfølgelig have været en fordel, hvis publikum kunne købe en endagsbillet til First Days, men vi kom til gengæld til at spille for sindssygt mange mennesker, der ikke har oplevet os live før, hvilket var en kæmpe fornøjelse.

Det var rigtig dejligt med Emerging Artist Area, fordi vi kunne slappe af dér før koncerten og blive interviewet af journalister, og efter koncerten kunne vi vende tilbage dertil med vores crew og lande i os selv, inden vi tog ud og oplevede mere musik.

Hvad er jeres råd til en andre musiker, der drømmer om at spille på Roskilde?

Hvis man vil spille på Roskilde, kræver det langsigtet planlægning. Man skal vise, at man er seriøs, og det er en rigtig god idé at optræde på nogle branchefestivaler, da der er en større sandsynlighed for at blive opdaget af Roskildes bookere til den slags arrangementer.

Hvad har været et højdepunkt i jeres musikkarriere indtil nu?

At optræde på Roskilde Festival, at varme op for VOLA på Store Vega og at optræde på ProgPower Europe i Holland. Derudover var det et højdepunkt, da vi fik management i form af Trine Ulrich fra Account The Beat – hun har hjulpet os utrolig meget, og uden hende havde vi ikke spillet på Roskilde i år.

Hvad drømmer I om?

Vi drømmer om at skabe musik, der betyder noget for os selv og andre, og vi vil skabe kunst, der rører lytteren og gør en forskel. Vores sidste album, ”To Exit a Maelstrom”, er et tematisk album om at miste en forælder til Alzheimers. Rigtig mange fans har hevet fat i os og fortalt, at de selv har demenssygdomme, hjernecancer eller andre forfærdelige ting i familien, og at vores musik har været en del af deres sorg- og helingsproces.

Vi føler, at vi har potentiale til fortsat at skabe musik med stor betydning, og det drømmer vi naturligvis om. Derudover drømmer vi også om at spille på Copenhell, vende tilbage til Roskilde Festival samt turnere i udlandet med nogle af vores idoler.