Kjeld Lauritsen fejrer pensionsalderen med ny plade

”Mine holdninger har aldrig skadet min karriere. For de små spillesteder og musikerne har den samme interesse, nemlig at have råd til at spille så meget musik som muligt.” 

Ovenstående citat kommer fra hammondorganisten Kjeld Lauritsen, der over en kop kaffe og en danskvand fortæller om sin efterhånden fire årtier lange karriere som en af landets bedste hammondorganister, der bl.a. har indbragt ham Ben Webster Jazz Prisen og en pris som Årets Jazzmusiker 2022.  

Dåbsattesten siger nu 67 år, hvilket officielt gør ham til folkepensionist. Men det kan man ikke se på hans kalender, der er propfyldt med jobs. I år forventer han at runde de 200 styks, fem af dem alene i den uge, hvor hans seneste plade, Oblivion, har release. 

”Telefonen ringer stadig, og jeg har travlt. Det glæder mig, for jeg ingen ambitioner om at stoppe de næste mange år,” siger Kjeld Lauritsen, der udover at være en aktiv freelancemusiker også er et meget aktivt og værdsat medlem af DMF Hovedstaden. 

Han er desuden tidligere formand for FAJABEFA(i dag ORA), tidligere medlem af Gramex-udvalget, Københavns Musikudvalg og suppleant i DMF Hovedstadens bestyrelse, en post han netop har trukket sig fra ved den seneste generalforsamling.  

”For de gør det sgu godt derinde, så de har ikke brug for mig. Og desuden er jeg utålmodigt anlagt, så bestyrelsesarbejder passer mig i virkeligheden ikke så godt,” som han selv forklarer det.  

For få jobs 

Men det betyder ikke, at han er holdt op med at mene noget – nogle vil måske sige meget – om den kulturpolitik, der føres i København. 

Skal han i dag sætte fingeren på, hvad det største problem er for den danske rytmiske musikscene, så lander den her: 

”Der er alt for få jobs i forhold til, hvor mange dygtige musikere, der er. Og for mange af de offentlige støttekroner går til andet end musikken,” siger han bestemt. 

Det er der nok mange musikere, der vil give ham ret i, og det er også en kamp, der fylder meget hos DMF Hovedstaden. Men nu er det altså uden Kjeld i bestyrelsen, i stedet går han gerne til tasterne og møder op til debatmøder, når det er aktuelt. 

Ny plade ude 

Det meste at tiden går dog med musikken, hvor han netop har udgivet sin tolvte plade i eget navn. Oblivion, hedder den, og den ligger ved siden af kaffekoppen på bordet som en rigtig plade med to sider og et flot cover. 

”Det er dyrt at udgive en plade på den måde, men jeg ser det som en investering. En ny plade gør dig aktuel og giver jobs, og så bliver de også solgt med tiden.” siger Kjeld Lauritsen, der i alt har medvirket på mere end 75 udgivelser, heraf otte soloplader. 

På Oblivion medvirker Jesper Uno Kofoed, Esben Eyermann og Henrik Gunde, og navnet på pladen referer til, musikken er så god, at man gerne skulle glemme sig selv, forklarer han med et smil. 

Det må man jo selv efterprøve, men faktuelt er det, at Kjeld Lauritsen altid går efter at vælge de bedste musikere til sine plader, som han efterfølgende også kan få med ud og spille. 

”Den der med at hyre et dyrt navn til at være med pladen, men som ikke kommer med dig ud og spille bagefter, den er jeg lidt kritisk over for. Brug i stedet lokale musikere, du kan tage på tour med også,” siger Kjeld Lauritsen, der også understreger den netværksmæssige fordel ved at bruge lokale musikere. 

”Det kaster arbejde af sig at samarbejde med andre, og musikalsk er der også meget at vinde ved at bruge folk, man kender godt,” siger han.

Travle dage 

Når det kommer til spillejobs har Kjeld Lauritsen en meget alsidig kalender, kan man roligt sige. Det er godt at holde sig i gang, mener han, og i løbet af en uge eller to er det ikke usædvanligt, at han slår vejen forbi både folkeskoler, centersale, pladebutikker, kirker, kursuscentre og koncertsale for at spille. 

”Jeg kan godt lide at tjene mine penge selv, og jeg er ikke for fin til at spille skolekoncerter eller andet. Tvært i mod skærper det min musik og min optræden, når jeg spiller for mange forskellige mennesker,” siger han. 

Musikken bringer ham også til udlandet, hvilket han har et godt råd at give videre til andre omkring. Anbefalingen fra Kjeld er nemlig, at man finder nogle samarbejdspartnere i nogle bestemte lande, som man vender tilbage til igen og igen. 

På den måde kan man nemlig opbygge et publikum over tid, forklarer han. 

”Det giver meget mere mening på lang sigt, end eksempelvis at flyve til Barcelona for at spille ét sæt,” siger han, der selv i mange år jævnligt har rejst til Norge og Island for at spille med de samme folk. 

I det hele taget kan det godt betale sig at tænke i de lange baner, nævner Kjeld flere gange.  

Også når det kommer til streaming og rettigheder. Og de to ting hører sammen, forklarer han, for ved at beholde alle rettigheder selv, får han også alle pengene fra streaming selv. 

”Jeg bruger Gateway, for der har jeg alle rettighederne selv. Og selv om streaming ikke giver meget, så kan det over tid godt blive til noget. Og når jeg engang er for gammel til at spille så meget som nu, så bliver de penge rare at få selv,” siger han.