Kraftig kritik: Blot 16 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune har musikskoleundervisning

Afhængigt af, hvor man bor i Københavns Kommune, kan der være langt til den nærmeste folkeskole, der tilbyder musikskoleundervisning via byens kommunale musikskole.

Konkret tilbyder Københavns Musikskole undervisning på 10 ud de i alt 63 almene folkeskoler i kommunen.

Det betyder, at det kun er de færreste elever i København, der gennem Musikskolen har et tilbud om musikskoleundervisning på deres egen skole. Samtidigt er der lang ventetid på flere af de instrumenter, der undervises i på andre skoler.

Det lave antal skoler med tilbud om musikskoleundervisning ligger langt under, hvad andre kommuner i hovedstadsområdet tilbyder, hvor eksempelvis musikskolerne på Frederiksberg, Rødovre og Hillerød tilbyder musikskoleundervisning efter skoletid på stort set alle de kommunale folkeskoler.

På landsplan har København da også den relativt mindste musikskole målt pr. indbygger. I runde tale er den på størrelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes, hvor der til sammenligning kun bor cirka 58.000 indbyggere mod Københavns godt 640.000.

Det er forperson i Dansk Musiker Forbund Hovedstaden, Henrik Jansberg, stærkt utilfreds med. Han mener, at de få tilbud om musikskoleundervisning er udtryk for en mangel på prioritering af musikområdet.

”København har en meget høj kapacitet af musikundervisere, der ville kunne undervise børn på alle folkeskoler. Hvis Musikskolen fik et løft, ville man også kunne oprette faste stillinger til underviserne på skolerne, der i dag må bevæge sig rundt mellem skolerne i et kludetæppe af enkelte timer her og der,” siger Henrik Jansberg, der som udgangspunkt mener, at der burde være forskellige musiske tilbud efter skoletid på alle kommunens folkeskoler.

Går ud over børnene

I 2007 blev det med kommunalreformen lovpligtigt for alle kommuner at have en musikskole. Men loven siger ikke noget om, hvor stor musikskolen skal være.

Derfor kalder generalsekretær hos Danske Musik- og Kulturskoler, Lotte Trangbæk, det også for en ’elastik-lovgivning’, hvor kommunen har ret vidde fortolkningsrammer ift., hvor lidt og hvor meget musikundervisning de vil tilbyde borgerne.

“Og det giver anledning til opmærksomhed, når Københavns Kommune i forhold til sit indbyggertal har landets mindste musikskole. Det er relevant at kigge på, om Københavns børn og unge reelt får musikalske deltagelses- og udfoldelsesmuligheder på lige fod med børn i resten af landet,” siger hun.

For selv om Københavns Kommune som udgangspunkt overholder reglerne, er det netop ikke uden konsekvenser for børn og det musikfaglige niveau.

Det fortæller hjerneforsker Peter Vuust, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og leder af afdelingen Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Ud fra et musiklæringsperspektiv er det nemlig ikke hensigtsmæssigt, at den Københavnske musikskole dækker så få skoler og dermed få elever.

”Al forskning viser, at hvis vi vil have musik i samfundet, så skal vi fat i de unge i skolen. Jo tidligere, man begynder at spille musik, desto bedre bliver man,” siger han.

Øger motivation for at gå i skole

Eksempelvis er evnen til at holde en rytme noget, vi lærer mellem tre og seks års alderen, og absolut gehør er noget, man lærer ved at starte på sit instrument, før man bliver otte år, forklarer Peter Vuust.

Fra forskningen ved man også, at skal børn bevæge sig væk fra skolen eller deres nærområde for at få musikundervisning, så er det dem, der i forvejen kommer fra et hjem med klaver, der kommer af sted, siger han.

”Så det betyder rigtig meget, at børn har muligheden for at starte tidligt, og gerne på deres egen skole, hvis vi vil give alle lige muligheder,” siger han og uddyber:

”Det er vigtigt for politikerne at forstå, at musik betyder meget mere for børn, end de tror,” siger han og uddyber, at musik både gavner den mentale sundhed, det sociale samvær, identitets opbyggelse og motivationen til at gå i skole.

”Mange børn holder utroligt meget af musikundervisning og finder en stor glæde i det. Og det at forbinde skolen med noget, de godt kan lide, øger deres motivation og lyst til at komme i skole,” siger han.

Det er ikke nok

Musikken har bedt den ansvarlige borgmester for den kommunale musikskole i København, Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, svare på bl.a., om han anerkender, at den begrænsede musikskole i kommunen er udtryk for en manglende prioritering af alle børns mulighed for at gå til musik/lære at spille på et instrument.

I et mail svar skriver han følgende:   

”Det er en prioritet for mig som borgmester, at de københavnske børn har mulighed for at stifte bekendtskab med flere forskellige aktiviteter- herunder musik. Derfor har vi i budget 2023 sat midler af til, at københavnske folkeskoleelever fra 0-9. klasse får tilbud om mindst én koncertoplevelse om året. Den beslutning glæder mig, men det er ikke nok.”

”For få børn har lige nu mulighed for at gå til musik i København. Det skal vi have lavet om på, men det er et langt sejt træk. Det kræver, at vi bruger de muligheder, der er for f. eks. at understøtte foreninger og andre, der tilbyder musikaktiviteter for børn og unge. Jeg er i dialog med Kultur- og Fritidsborgmesteren om, hvordan vi løbende kan understøtte, at Københavns børn og unge får endnu flere gode musikoplevelser både i og udenfor skolen.”