Musikken

Levende Musik i Skolen skal sikre flere musikerjobs i København

I størstedelen af landets kommuner har man allerede implementeret Levende Musik i Skolens statsstøttede skolekoncertordning, hvor staten betaler halvdelen af udgiften til skolekoncerterne. København er endnu ikke med i ordningen, men det arbejdes der hårdt på at ændre.
LMS Skolekoncert_JazzFive_Foto-Christian-Brandt
JazzFive til LMS Skolekoncert

34 kroner. Det er, hvad det vil koste Københavns Kommune pr. elev at sikre alle skolebørn en årlig professionel koncertoplevelse med ordningen LMS Skolekoncerter.

Udgifterne til musikernes løn og det praktiske omkring koncerterne deles nemlig ligeligt mellem stat og kommune, hvilket er årsagen til, at prisen pr. elev er nede på niveau med prisen på en is i det danske sommerland.

Samlet set betyder det, at det blot vil koste Københavns Kommune 1.4 mil kr. om året for en årlig professionel koncert til alle 41.000 folkeskolebørn inklusive medfølgende undervisningsmateriale og facilitering af koncerterne.

Det har man allerede fået øjnene op for mange andre steder i landet, hvorfor LMS’ koncerter i dag er implementeret i hele 67 kommuner. Aktuelt får mere end 250.000 børn og unge glæde af LMS’ godt 2500 årlige skolekoncerter, der udføres af 110-140 professionelle musikgrupper, fortæller konstitueret direktør hos LMS, Gitte Abildtrup.

"Vores opgave er at sikre, at alle landets grundskoleelever møder professionel livemusik med alt, hvad det fører med sig af fællesskab, dannelse og inspiration til både selv at spille og at blive koncertgængere. Det gælder selvfølgelig også Københavns børn og unge, og derfor bruger vi fra LMS' side både tid og kræfter på at sikre, at de rigtige folk bliver klar over, hvor smart en ordning, det her er," siger hun.

 

Jobs til musikerne

Også hos DMF Hovedstaden er man begejstret for muligheden for at København kommer med i skolekoncertordningen, da det potentielt kan kaste mange jobs af sig til hovedstadens professionelle musikere.

Det fortæller forperson for DMF Hovedstaden, Henrik Jansberg, der af samme årsag de seneste måneder har forsøgt at overbevise interessenter og politikerne i Københavns Borgerrepræsentation om at få ordningen vedtaget i de kommende budgetforhandlinger.

Og mens man fra LMS’ side har fokus på at gøde jorden hos udvalgte skoler, kulturhuse og andre aktører i København, er Henrik Jansberg primært optaget af det politiske lobbyarbejde.

 

Hvem skal bære forslaget ind?

Konkret foregår det på den måde, at Henrik Jansberg sammen med sine kollegaer fra DMF Hovedstaden er i løbende kontakt med de relevante politikere og borgmestre i Københavns Kommune for at se, om der kan dannes et flertal for LMS Skolekoncerter – og hvilke partier, der kunne tænkes at ville ”bære” forslaget ind til forhandlingerne, som det hedder.

”De fleste politikere, vi har talt med, synes LMS Skolekoncerter er en god idé. Men nogen skal tage ejerskab over forslaget og tage det med til forhandlingsbordet, og det er særligt det, jeg har fokus på nu,” siger Henrik Jansberg.

Den gode nyhed er, at der allerede nu er mindst et parti, der har tilkendegivet, at de kraftigt overvejer at bære forslaget ind, fortæller han. Hvem det er, kan Henrik Jansberg endnu ikke fortælle, da det netop er en del af det politiske lobbyarbejde, der foregår i kulissen.

 

Et flertal tegner sig

Men officielt er det, af både SF, Socialdemokratiet og de Radikale som udgangspunkt bakker op om LMS, da ordningen netop sikrer, at kommunen qua statstilskuddet kan få ekstra meget musik og kultur for pengene.

Men indtil forslaget er stemt igennem til de kommende budgetforhandlinger, der venter på den anden side af sommerferien, er intet dog sikkert. Således var LMS Skolekoncerter også på bordet ved forhandlingerne sidste år, hvor det dog ikke lykkedes partierne at finde penge til ordningen.

Både Gitte Abildtrup og Henrik Jansberg tror dog på, at situationen er mere gunstig i år, hvor der efter corona-nedlukningerne er et større behov end måske nogensinde før for, at musikken kan bringe børn og unge sammen, understøtte et trængt musikfag og skabe sammenhæng og synergi mellem lokale aktører.

”Indtil videre er jeg optimist og tror på, det nok skal lykkes . Men for at det skal blive til realiteter, skal vi have endnu flere partier med på ideen. Så vores arbejde er bestemt ikke færdigt endnu,” siger Henrik Jansberg, der som nævnt ser frem til, at ordningen på sigt kan skabe flere jobs for særligt hovedstadens musikere.

”Det er oplagt at hyre lokale musikere, hvoraf mange vil være vores medlemmer, til ordningen, når den forhåbentligt bliver vedtaget,” siger han.

Den betragtning er Gitte Abildtrup grundlæggende enig i, da LMS også tænker i bæredygtighed og lokal forankring.

”Men for at det kan lade sig gøre, har vi brug for al den opbakning, vi kan få, og det er afgørende er, at politikerne får øjnene op for, hvor meget værdi de rent faktisk får for pengene,” slutter hun.