”Musikskolen i København har et kæmpe potentiale, som kun venter på at blive forløst”

51-årige Jens Seneberg Nielsen har været leder for Københavns Musikskole siden november sidste år, hvor han i sin første tid bl.a. har haft fokus på at skabe et stærkere samarbejde mellem de ansatte. Der ligger nemlig megen synergi i at dele viden og erfaringer og i at samarbejde, hvilket alt sammen kommer eleverne til gode, fortæller han.

”Hver lærer bærer rundt på en masse gode erfaringer, og det er en lavthængende frugt, at dele den viden og inspirere sine kolleger med, hvad der fungerer og hvad, der ikke gør. Det giver samtidig et bedre arbejdsmiljø, og sikrer mod faglig ensomhed,” siger han.

Når man taler om Københavns Musikskole, kan man også lige så godt få det aspekt, der handler om økonomi, vendt med det samme.

Jens Seneberg Nielsen ved da også godt, at Københavns Kommune i musikalske kredse er berygtet for at have landets mindste musikskole målt på indbyggertal med et samlet budget på rundt regnet 19 mio. kr. om året.

Det beløb skal dække behovet hos 70 folkeskoler med op imod 50.000 elever, 0-6 års området med førskoleundervisning samt alle de elever, der er ældre end folkeskolealderen og op til 25 år, som det også er musikskolens opgave at tilbyde undervisning til.

Musikskolen kunne være 10 gange større

Kigger man eksempelvis på Bispebjerg eller Valby, bor der i hver af de to bydele mere end 50.000 mennesker, og de er hver for sig større end Ballerup Kommune og dobbelt så store som Albertslund Kommune. Begge af disse kommuner har deres egne stærke og centrale kommunale musikskoler, mens bydelene i København som bekendt kun har én tilsammen.

I den bedste af alle verdener, fortæller han, kunne musikskolen i København da også sagtens være mindst ti gange så stor, som den er i dag, med en lokal kommunal musikskole eller afdeling i hver eneste af bydelene.

”Men jeg er jo ikke ansat som politiker og skal ikke tage den slags beslutninger. Jeg er ansat som leder af den kommunale musikskole, og derfor er det min opgave at bruge vores nuværende midler bedst muligt. Det var præmissen ved ansættelsen, og den var jeg helt klar over,” siger Jens Seneberg Nielsen, der blev ansat som leder af Københavns Musikskole 1. november sidste år, hvor han skiftede fra en tilsvarende stilling i Vallensbæk Kommune.

”Men jeg kan se nogle fantastiske muligheder for musikken og musikskolen i en så stor by som Københavns Kommune, og det er selvfølgelig derfor, at jeg har søgt jobbet. Musikskolen i København har et kæmpe potentiale, som kun venter på at blive forløst,” uddyber han.

Lang ventetid

De begrænsede midler sammen med det store antal børn og unge betyder dog, at der til nogle af de mest populære instrumenter som klaver og guitar er meget lang ventetid, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, fortæller han. Til gengæld kan man typisk hurtigere komme til, hvis man vælger et instrument som fagot, valdhorn eller tuba, fortæller han.

”Det er også musikskolens opgave at sikre et bredt udvalg af undervisning, hvor ikke alle spiller på det samme instrument. Derfor skal vi sikre, at folk også kender muligheden for at lære at spille på nogle af de mindre kendte og populære instrumenter,” fortæller han.

Og det bringer os frem til den ene af Jens Seneberg Nielsen to hovedopgaver. Nemlig at udbrede kendskabet til Musikskolen, så flere børn og unge prøver at få et instrument mellem hænderne og får øjne og ører op for musikskolens fantastiske muligheder, fortæller han.

”Jeg gætter på, at der i hver skoleklasse sidder mindst fire-fem elever, der kunne have en særlig interesse for musik. Men hvis ikke de ved, at muligheden for det findes hos os, kommer de aldrig i berøring med musikken. Og det vil jeg gerne ændre på,” siger han og uddyber:

”Det vil være ærgerligt, at de først som voksne finder ud af, at de har en særlig interesse for musik, og at der faktisk ligger en kommunal musikskole i København. Den tidligere kulturminister havde en vision om, at alle børn skal have muligheden for at spille et instrument. Hvis vi i København i første omgang fokuserer på bare 4-5 stykker i hver klasse med særlig interesse, så er det stadig en stor opgave, og et sted at starte,” siger han.

Vil udbrede kendskabet

Derfor ligger der fremover en mission for Musikskolen og kommunens folkeskoler i fællesskab om at udbrede kendskabet, forklarer han.

”Der ligger en kæmpe opgave i udbrede kendskabet til musikkens fantastiske verden, særligt for de børn og unge, der ikke møder den derhjemme. Det er noget af det, jeg skal bruge tid på at finde nogle strukturer for, så vi kommer så bredt ud som muligt,” siger han og fortsætter:

”Men det er da fantastisk, at man i København rent faktisk kan gå til symfoniorkester eller band på linje med badminton, parkour og capoeira, og det er altså ikke kun forbeholdt for børn fra musikerfamilier eller forældre, der bakker op. Det er et tilbud for alle.”

Skal sikre talentudviklingen

Den anden hovedopgave, fortæller han, er at bevare og forbedre den gode struktur, som er bygget op på musikskolen over mange år. Mens nogle lægger instrumentet og interessen på hylden på et tidspunkt, fører det for andre videre til talentlinjen på Musikskolen, måske senere MGK og i sidste ende til konservatoriet.

”Men vi skal hele tiden udfordre os selv på, hvordan vi ansatte på musikskolen bedst muligt holder eleverne i hånden på deres musikalske rejse, inspirerer og motiverer dem,” siger han.

På den måde hænger de to hovedopgaver altså delvist sammen med både fokus på bredden og eliten, og mens pengene som nævnt ikke hænger på træerne, så er der ting, der kan forbedres under de nuværende rammer, mener han.

”Vi skal følge med tiden og udvikle os og balancere og tilpasse os den tradition, vi kommer fra, med de nye musikalske vinde med øje for, hvad der optager børn og unge i dag,” siger han og uddyber, at Musikskolen i fremtiden kan bevæge sig i mange retninger, og gøre mange forskellige ting.

”Jeg har pt. ikke en fast plan for, hvordan Musikskolen skal se ud om fem eller ti år. Jeg kunne sagtens begynde at bevæge musikskolen i en eller anden retning, som jeg synes vil give mening, men jeg vil egentlig hellere i dialog med politikerne, eleverne, forældrene og borgerne om, hvilke visioner og drømme, de har for fremtidens Musikskole i København. Hvad vil de være stolte af, at vi gør eller opnår? Hvad skal Musikskolen i København kunne? Det vil jeg gerne blive klogere på, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan Musikskolen skal udvikle sig, og så skal jeg som leder gør mit for at bringe det i den retning,” slutter han.