Musikken

Nyt spirende samarbejde skal styrke København som musikby

Med udgangspunkt i gode erfaringer fra musikbyer i udlandet var en lang række aktører fra musik- og kulturlivet i Hovedstaden samt flere lokalpolitikere samlet til debat om musikkens fremtid i København. Og mens der endnu er lang vej mod at gøre København til en international musikby, viste aktørerne stor villighed til at stå sammen om at lægge en fælles vision for fremtiden.
Musikby København
Musikby København

Der var varmt på fjerde sal i Rytmisk Center på Vesterbrogade, da cirka 30 aktører fra Københavns musikliv onsdag den 8.  juni var samlet for at diskutere og debattere de strategiske perspektiver og udfordringer for København som musikby.

Til at kickstarte debatten havde Rytmisk Center og DMF Hovedstaden som arrangører inviteret tyske Lena Ingwersen, der er direktør for Music Cities Network(MCN). MCN er et internationalt netværk af ti større og mindre byer, der satser strategisk på musik, og i oplægget talte hun bl.a. om, at musik bør betragtes som infrastruktur, der hele tiden skal udvikles og vedligeholdes.

For at sikre at det sker på en måde, hvor det kommer både musikere, spillesteder, borgere, erhvervslivet og turismen til gode, har MCN udviklet en række metoder til, hvordan kulturlivet og politikerne arbejder sammen og i fællesskab lægger en strategi for byernes musikliv og udvikling.

Og netop samarbejdet mellem kulturlivet og politikerne satte debatten i gang efter oplægget. I salen var der nemlig flere, der fortalte, at netop den del halter gevaldigt i København.

Udover eksempler på, hvordan rigide regler og ukonstruktive møder med diverse forvaltninger i kommunen spænder ben for kulturen, så var der blandt flere af de fremmødte også en frustration over, at det i Københavns Kommune er svært at vide, hvor man skal henvende sig med ideer, ønsker og forslag.

Den greb Niels P. Ravn, der er medlem af Kultur- og Fritidsforvaltningen for Nye borgerlige, med det samme.

”Jeg har kun siddet på posten i seks måneder, men skal det forstås sådan, at der mangler en hub for henvendelser?”

”Ja!”, lød det samstemmende rundt om i salen, hvilket politikeren noterede i sin medbragte notesbog.

 

Ramte hovedet på sømmet

Herefter var det lederen af Københavns Musikskole, Jens Seneberg Nielsen, der ramte hovedet på sømmet for dagens debat.

”Dagens store spørgsmål må vel være, om vi skal have en samlet strategi for København som musikby eller ej. For hvad vil vi egentligt med musikken?”

Det spørgsmål fik en hånd i vejret hos næstformanden i DMF Hovedstaden, Jesper Løvdahl, der konstaterede, at det virker til, at der netop ikke er nogen overordnet strategi for det hos Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Det udsagn fik han opbakning til hos sin forperson samme sted, Henrik Jansberg, der understregede behovet for en overordnet musikpolitisk vision, som aktører over hele linjen kan læne sig op af.

”Som det er nu, er kulturen fordelt mellem flere forvaltninger, og de midler, der er sat af direkte til musik, er alt for få. Pengene bliver simpelthen smurt for tyndt ud, og der er ingen, der tænker længere end fire år frem,” sagde han.

På bagerste række i salen fik det Klaus Mygind, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for SF, til at stikke poten i vejret.

”Kritikken omkring forvaltningernes modarbejdelse af kulturlivet er rigtig, og jeg tror løsningen er en tættere dialog mellem os og jer,” sagde han henvendt til musiklivets aktører i salen, inden han fortsatte:

”Jeg kan godt se, at der mangler en samlet strategi for musikken i byen. Og derfor laver vi nu en kommuneplan med 12 års perspektiv, hvor kulturen skal tænkes med.”

Til det kunne Henrik Jansberg replicere, at det stadig vil være svært at prioritere midlerne uden en strategi.

 

Branchen samler sig

Blandt de tilhørende var der også flere, der understregede nødvendigheden af, at børn og unge fra en tidlig alder har muligheden for at spille musik, og at der også her mangler en samlet strategi for, hvordan Hovedstaden arbejder med det.

Særligt i folkeskolen er der behov for et løft, sagde Jeanette Frederiksen fra Strøm til Børn.

”De gode intentioner er der mange af, men Københavns Kommune skal tage det seriøst, hvis det skal blive bedre,” sagde hun men henvisning til, at der ikke er nok ressourcer på området, og at arbejdet med børn og unge skal tænkes ind i den overordnede musikstrategi for byen.

Det fik salen til klappe højt, og Niels P. Ravn til at svare, at det er meget svært at arbejde med musikken på den måde, hvortil Jeanette bestemt svarede:

“Jeg vil ikke sige svært, men uvant.”

På det tidspunkt, hvor en del frustrationer og gode ideer var blevet luftet, satte en bemærkning fra salen gang i mødets måske mest konstruktive tanker.

”Vi skal blive bedre til at stå sammen i musikbranchen. I stedet for at tale med ti tunger, bør vi samle os, så vi i fælleskab kan komme med nogle tydelige budskaber til politikerne om, hvad vi gerne vil,” lød det.

Det var der enighed om blandt de fremmødte – inklusive de tre medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget, der sad på rækkerne - hvorfra der også kom bemærkninger om, at branchen i fælleskab skal blive stærkere til at formulere, hvorfor København skal være en musikby. Og hvad formålet med det er.

Det blev efterfulgt af nik i hele salen.

Hertil blev der også sagt, at dette møde netop var det første skridt på vejen mod det mål, hvilket folk igen nikkede anerkendende til.

Her var debatten ved at være slut, og som afslutning greb Henrik Jansberg de tanker og kom et forslag, der var bred opbakning til.

”Det lyder som om, vi her i salen er enige om at lave en fælles vision for musikken i København. Og at vi her i dag ikke kan formulere det tyder på, at vi har brug for at danne en hub, hvor vi arbejder videre med det. Så lad os mødes igen,” sluttede han efterfulgt af enige klapsalver fra hele salen.