Pianist Lise Wille Cholewa kortlægger musik i Grønland

”De traditionelle grønlandske melodier og historier er en guldgrube. Musikken og historiefortællingen er gået i arv fra generation til generation. Med musikken, sangen og dansen som udgangspunkt ønsker vi med ”Med en fjer i hatten” at booste kvaliteten i sprogundervisning til glæde for Grønland, men også til glæde for hele Norden,” forklarer Lise Wille Cholewa, da hun kigger forbi DMF Hovedstadens kontor til et interview en mandag eftermiddag i slutningen af maj.

Da vi mødes, er Lise Wille netop kommet hjem fra en meget frugtbar og oplevelsesrig tur til Ilulissat i Vestgrønland. Her havde Lise og ergoterapeut Sara Jilsø Fleischer takket ja til at undervise 92 grønlandske pædagogstuderende på et intenst fire-dages minikursus. Målet var at klæde de studerende på til tage rundt i Grønland og lave aktiviteter med musik og bevægelse.

”Vi oplevede utroligt meget på de fire dage, og indsamlede en hel masse projektresultater. På kurset benyttede jeg den traditionelle grønlandske musik, som den er formidlet af musiketnologen Michael Hauser. Hauser beskrev, at den traditionelle musik i Grønland som udgangspunkt var mere kompliceret end noget, man kunne finde andre steder i den europæiske musik,” fortæller hun. Gennem tiden er noget af musikkens kompleksitet gået tabt, men Lise mener ikke musikken nødvendigvis skal opfattes som simpel og enkel.

Musik fylder meget hos grønlænderne

Lise forklarer videre, at den grønlandske traditionelle trommedans og -sang kom på listen over UNESCO’s immaterielle kulturarv i 2021. Og hun fortæller, at det var rørende at opleve, hvor nemt det var for de studerende i Ilulissat at adoptere de traditionelle sange og danse. Om den oplevelse siger hun:

”Jeg skulle knap nok bede dem om at synge – de faldt i med sang med det samme. Det var tydeligt at musik har en stor plads hos grønlænderne. De studerende brugte gamle grønlandske historier og myter formidlet gennem sang og dans. Det havde jeg hørt om, men at opleve det på tætteste hold var meget stort.”

Lise er i det hele taget ikke i tvivl om, at der ligger en masse guld og potentiale gemt i den musikalske undergrund i Grønland, både hvad angår sange, dans og tekster.

”På min rejse stødte jeg også variationer af for eksempel Bro Bro Brille og Blindebuk. Og børn har i generationer lært at sejle kajak med hjælp fra grønlandske kajaksange. Mange ting kan være tabt i tidens løb, men jeg tror det kan genopstå i nye versioner, hvis man sætter værdi på den gamle kultur,” vurderer Lise.

Også på et mere personligt plan er hun dybt betaget af den grønlandske musik og tradition:

”Jeg er draget af enkeltheden – den enkle trommerytme og historierne. Jeg bliver simpelthen suget ind i kulturen, og det basale i musikken. For mig personligt stikker projektet meget dybere og rummer mange flere lag.”

Vil udvikle nyt undervisningsmateriale

På den lange bane er Lise Wille Cholewas mål at udvikle undervisningsmateriale baseret på den traditionelle grønlandske folkemusik.

”Vi brainstormer løbende på formatet af undervisningsmaterialet, men et bud kunne være en fagbog til pædagogseminarier, og nyt materiale til rytmikundervisning, som meget gerne må bredes ud til hele Norden. Og i samarbejdet med Byens Musikskole kan vi kontinuerligt teste, hvordan materialet kan indgå helt konkret i musikundervisningen,” siger Lise og fortsætter:

”Jeg ønsker faktisk at gøre det Kodály og Bartok gjorde i Ungarn. At synliggøre og formidle den grønlandske folkemusik og folkesjæl. Jeg ønsker at udbrede kendskabet til den unikke grønlandske musiktradition for på den måde at medvirke til at gøre den endnu mere levende.”

Inspirationen til ”Med en fjer i hatten” udspringer netop af en tur til Ungarn i 1991, hvor Lise efter sin konservatorieuddannelse var på sommerkursus og kastede sin kærlighed på det østeuropæiske land. Ungarn var på det tidspunkt midt i en brydningstid på grund af Berlinmurens fald og den kolde krigs ophør.

”Jeg mærkede omvæltningerne på tætteste hold, og oplevede, hvordan man pludselig kunne tale åbent om tingene. Jeg var utrolig glad for at være i landet og forlængede mit ophold ved at søge det ene legat efter det andet,” husker Lise med et smil. Tiden i Ungarn endte med et diplom fra det anerkendte The Kodály Pedagogical Institute of the Liszt Academy of Music.

Grundlæggeren af instituttet, komponist og musikforsker Zoltán Kodály, blev i midten af forrige århundrede opmærksom på, at der på landet i Ungarn var en levende folkemusiktradition, som mange ungarere i de store byer ikke kendte til.

”Det var pentaton musik, som Kodály og hans verdenskendte kollega Béla Bartók gjorde sig meget umage med at optage, skrive ned og analysere. Sammen med en række ligesindede besluttede Kodály sig for at bygge en pædagogik op omkring den musik de indsamlede på landet i Ungarn. Målet var at få hverdagsmusikken ind i skolestuen og ind i koncertsalene,” fortæller Lise.

Og det er tydeligt i samtalen at rejsen til de nordligste egne af kongeriget har efterladt et uudsletteligt indtryk hos Lise. Trådene tilbage til forskningen og indsamlingen af folkemusik i Ungarn er tydelige:

”Den lille ovale grønlandske tromme fascinerer mig. Det er en lille tromme som man slår rytmer på med en trommestik. Man trommer på kanten af trommen nedefra, og det er både fascinerende, enkelt og dragende. Og så er det pentatont. Det er magisk, hvor meget det går i hak med Kodály-konceptet,” siger hun begejstret.

Mødte islandsk forsker

Kimen til Lises projekt med fokus på Grønland blev lagt på et seminar i Sverige, hvor Lise mødte en islandsk forsker, der arbejdede på at bygge bro mellem forskning og formidling. Forskeren beskrev overfor Lise, hvordan hun benyttede håndgribelige materialer i sin forskning for at illustrere og understøtte historien.

Som eksempel fremhævede forskeren fjeren, der blev brugt til at nedskrive de islandske sagaer. Og her blev Lise med egne ord inspireret dels til det dobbelttydige projektnavn ”Med en fjer i hatten”, og dels til at forsøge at skabe en bro mellem videnskab og pædagogisk undervisningsmateriale. Og i den sammenhæng har hun trukket på grundlaget fra sin tid på Kodály-Instituttet og de dokumentations-metoder hun fik kendskab til i tiden i Ungarn.

Om projektet fortæller Lise, at missionen er at klarlægge, hvordan man i praksis indarbejder elementer fra sange, musik og sanglege i en kulturel sammenhæng på en måde, der bidrager til at understøtte førskolebarnets sprogfærdigheder. Hun ønsker at synliggøre, hvordan den fælles musikalske ballast kan styrke følelsen af tilhørsforhold i en social og kulturel kontekst. På den lange bane er formålet at udvikle materialer, metoder og strategier til forbedring af forståelsen af de grønlandske – og på sigt også andre nordiske sprog – inden for uddannelsessystemet.

Projektet er udviklet som et partnerskab mellem Byens Musikskole på Østerbro og Dansk Kodály Selskab, som Lise er formand for. Der er opnået støtte gennem Nordplus Nordens Sprog, og herigennem er der bygget bro til de to grønlandske partnere, Casa Greenland Aps og NGO’en Shepherd, der er en organisation for familier med små børn.