Sådan forhandler du honoraret op

Jakob Kragesand arbejder som koncertarrangør på Studenterhuset i København og spillestedet Gimle i Roskilde. Derudover  er han også musiker samt projektleder i Tempi, genreorganisationen for folk, world og beslægtede musikgenrer.

Med andre ord har Jakob Kragesand gennem sin karriere haft flere forskellige kasketter på, der har givet ham en indsigt i, hvordan man bedst forhandler løn.

Og helt generelt mener han, at musikere er for dårlige til at se deres musik som en forretning, der som i alle andre brancher består af et produkt, der skal sælges.

Og det er bydende nødvendigt, hvis man gerne vil hæve sig over tariffen, som han mener, man altid bør stræbe efter.

”Vi skal som musikere væk fra at se tariffen som en standardløn. Det er og bliver  en minimumsløn, som de fleste musikere ikke kan leve af,” siger Jakob Kragesand.

Og hvordan gør man så det? Ifølge Jakob handler det om flere ting.

Research inden prissætning
Som sælger af et produkt skal man først se på, hvem køberen er, og lave sin markedsresearch, inden man sætter sin pris og forhandler om den. Her er det blandt andet relevant at se på, hvor mange honorarklip et kommunalt spillested modtager pr. år sammenholdt med, hvor mange koncerter, de afholder. Et højt antal klip vil alt andet lige indikere, at der er tale om et spillested, hvor der sandsynligvis er mere luft i økonomien til en højere hyre i forhold til spillesteder med få klip og mange koncerter.

”Det er oplysninger, man nemt kan google sig til, og jo bedre man kender kundens økonomi, desto bedre er man rustet til at forhandle,” siger han.

Tal jer selv op
Uagtet, om du/I spiller på et regionalt, kommunalt eller privat spillested, bør man altid have argumenter klar til at tale sin løn op. Her kan man sætte sig i bookeren sted og huske på, at han eller hun primært har fokus på, om jeres koncert kan genere omsætning i form at billetsalg og omsætning i baren.

Derfor kan I slå på, hvor mange publikummer du/I normalt tiltrækker ved jeres koncerter, at I måske har spillet i området før for x antal publikummer, eller at der normalt sælges mange øl, når I spiller. Alt sammen er med til at underbygge, at I skaber en omsætning, hvorfor I skal have mere end tariffen.

Brug jeres omtale
Når du/I indledningsvis kontakter et spillested via mail for at få job hos dem, bør I gøre jer umage med præsentationen af jer selv. Og her er det en rigtig god idé at bruge den omtale, I har fået.

Det vil sige, at mailen bør indeholde citater fra anmeldelser/omtaler af jeres musik, hvis I har det. Er man heldig, kunne det være: ”Fantastisk drive og masser af power. Et af årets bedste nye bands” – Gaffa. Det vigtigste er, at det er nogle andre, end jer selv, der fremhæver, hvor gode I er.

Dette er nemlig med til at understøtte, at I værd at booke og forhåbentligt også, at I skal have mere end tariffen.

Del døren
Som et forslag til spillestedet kan I også foreslå, at I spiller til tariffen mod at få halvdelen eller anden procentdel af salget i døren. Det kan måske være en bedre forretning for jer, da det giver et incitament for både spillested og jer til at give den ekstra gas på PR fronten.

Kig konkurrenterne i kortene
Når man skal planlægge sin tour eller koncertrække, kan man med fordel lade sig inspirere af andre musikere, som man minder om rent musikalsk. Har man en lyd og et udtryk, der minder om en band, der allerede er slået igennem, kan man på nettet finde frem til, hvor de spillede, da de var på det niveau, I er på nu. Fordelen ved det er, at de spillesteder tidligere har vist, at de dyrker jeres genre, og altså forhåbentlig også kan se et lys i jer.

Det samme gælder medieomtale. Ved at finde ud af, hvilke anmeldere og journalister, der var de første til at ’opdage’ og omtale/anmelde jeres forbilleder, kan I med fordel skrive direkte til dem, når I har en plade klar eller spiller i nærheden af dem.

”Der er nok at udfordringer i den her branche, så der er ingen skam i også at plukke de lavt hængende frugter,” slutter Jakob Kragesand.